Krysdstogt fra den 6.10. - 3.11.2014

Mandag d. 6/10 - Lørdag d. 11/10

1. Sejlplan: København - Ponta Delgada på øen San Miguel, Azores

                  Afsejling den 6/10 kl. 17.00h - ankomst 11/10 kl. 08.00h med Norwegian Star www.ncl.eu

Sejlruten går via Kattegat, N-om Skagen, SW igennem Nordsøen, den Engelske Kanal

med direkte kurs mod San Miguel, Azores. Dag 1 med kuling fra SØ - Ø, 12 gr.C.,

delvis sol.

Dag 2: passerer Thyborøn til BB ca. kl. 08.00h. 24 gr.C, skyet, fortsat kuling SØ-Ø,

Dag 3: fortsat dårligt vejr, skimter lyshav fra Dover til SB i morgenstunden

Dag 4: fortsat på søen, 13 gr.C, delvis skyet, bølgegang 2,5 - 4,o mtr.

Dag 5: fortsat på søen, 18 gr.C, delvis skyet

Dag 6: Ankomst på Ponta Delgada kl. 08.00h, 18 gr.C., delvis skyet.

Ponta Delgada  er øgruppens største by, med flot havnepromenade, mange

restauranter og hyggelige cafeer.

              

Lørdag den 11/10 2014

Azorerne - Ponta Delgada - 1. stop på sørejsen, 18 gr.C, delvis skyet

Vi forventer varme kilder, storslåede kratersøer, eksotiske haver og den duft af hav

langs Ponta Delgadas havnepromenade. Sao Miguel er Azorernes største ø og øgruppens handelscentrum med ca. 133.000 indbyggere. Øen blev opdaget i 1444, hvor de første bosættere gik i land.

I starten dyrkede man bl.a. hvede på den fede og frugtbare muld, senere appelsiner, ananas, te og tobak. Man ser teplantager, holder sortbrogede køer, man satser på kvalitetsoksekød og mejeriprodukter, med eksport af sterilmælk helt til Tenerife. Fiskeri er ligeledes en økonomisk faktor og endelig turisme.

Første busstop er byen Ribeira Grande,som er øens næststørste by på øens N-kyst, med dennes veltrimmede have Jardim do Paraiso, og seer barokkirken i byens centrum kun udefra, da den er låst på en lørdag !

Herefter besøges tefabrikken Chá Gorreana, grundlagt i 1883, årsproduktion 40 tons sort og grøn te med efterfølgende tesmagning. www.gorreana.com

Herefter går det til udsigtspunktet Pico do Ferro, hvor der kan skues ned til Lagon das Furnas, øens næststørste jadegrønne sø med et areal på 1,9 km2.

www.trails-azores.com

Vi besøger Parque Terra Nostra og dennes gullige, svovlholdige kildevand i parkens kunstige sø, hvor temperaturen er ca. 42 gr.C ved kildens udspring, en af attraktionerne i den romantiske botaniske have fra 1800-tallet. Snoede stier fører rundt i parken ad skyggefulde alléer, forbi caeliahække, azalea- og rododendronbuske, bregner og kunstfærdigt anlagte søer med fuldfede karper. En miniversion af "Jurassic Park" bestående af en samling små dinosaur- og dyrefigurer overgroet af grønne vækstet findes til børnene.

På den modsatte søbred står kapellet Ermida Nossa Senhora das Vitórias fra 1884-tallet, en smuk kapel.

Herefter holdes stop ved Caldeira das Furnas, hvor varme kilder rumler og bobler med en lugt af svovl.

Herefter kører vi tilbage via øens S-lige vej via byen Lagoa til Ponta Delgada, hvorfra vi sejler videre kl. 17.00h.

www.azores.com/sao-miguel


Søndag 12/10 - 16/10 2014

2. Sejlplan: Ponta Delgada - St. Thomas/Dansk Vestindien

Vores første Atlantkrydsning, det store, endeløse hav....

Dag 7: 21 Gr.C., fart 23 knob, sol

Dag 8: 25 gr.C., fart 19 knob, sol, udsejlet distance fra CPH 2895 sm, 1613 sm tilbage til St. Thomas.

Dag 9: 25 gr.C., sol, fart 16 knob, 1,25 - 2,5 mtr. søgang, vind SW, 1214 sm til St.T.

Dag 10: 28 gr.C., sol fart 15 knob

Dag 11: 28 gr.C., sol, fart 15 knob, udsejlet distance fra CPH 4205 sm, 303 sm St.T.

Dag 12: Ankomst på St. Thomas kl. 08.00h


Fredag, den 17. 10.2014

Ankomst kl. 08.00 h - Afgang kl. 18.00 h LH - sol, 28 Gr.C

Fantastisk oplevelse at sejle ind i Charlotte Amalies historiske havn, byen med ca. 19000 indbyggere, som er hovedstad for både Sankt Thomas og alle tre U.S. Virgin Islands.,

Vi kører i en Open Air Safari Bus forbi Skyline Drive med sigt til naboøen St. Croix,herefter går det til observationsplatformen ved Beacon Point som byder på en flot udsigt over øen. Vi krydser øens centrale højdedrag bag hovestaden og ser fra Drakes Seat ned til det sandede idyl Magens Bay. www.visitusvi.com

Vi spadserer på Dronningens Gade, som er Charlotte Amalies hovedåre, hvor der ligger mange juvelerforretninger, som tilbyder især ure og smykker til toldfrie priser. Turen går forbi Guvernørboligen, Toldboden, som huser i dag en smykkebutik. Vi besøger Den Gamle Danske Kirke og vil slutte med at besøge Fort Christian, som udefra virker meget nedslidt og som er den gamle kolonis ældste bygning påbegyndt i 1666 og afsluttet i 1680, med tilføjelse af tårnet i 1874 og fungerende som fængsel indtil 1982 ! Det er lukket på ubestemt tid.

Vi afsluttede ved at besøge "GLADY´s CAFÉ, som var fremhævet som en institution i byen. Det var for os en skuffelse, dårlig service, sur betjening, aldrig mere....

www.vinow.com

Vandringen tilbage til skibet sker til fods langs Waterfront Highway, en smuk gåtur. 


 



Fredag, 17/10 - 20/10 2014

3. Sejlplan: St. Thomas - Miami/USA

Afsejling kl. 18.00 h - ankomst Miami 07.00h

Dag 13: på søen, delvis skyet, 28 Gr.C., kystlinien af den Dominikanske Republik i sigte

Dag 14: på søen, sol, 30 Gr.C.

Dag 15: ankomst Miami



Mandag d. 20/10 2014

Ankomst kl.  07.00h - afsejling kl. 17.00h LH, delvis skyet, 30 Gr.C.

Miami blev som by officielt registreret den 28.7.1896 med ca. 300 indbyggere - nu bor der 5,5 mio inkl. oplandet og er nu en design-og kunstmetropol. Byens tilnavn er "Latinamerikas hovedstad".

Bussen kører os forbi MacArthur Causeway, Star Island samt Fisher Island, som med et indbyggertal på kun 500 har den højeste indkomst pr. person i hele USA. www.miami.com

Herefter går det til SOUTH BEACH, hjemsted for den berømte art deco-arkitektur og i selveste DOWNTOWN, til COCONUT GROVE www.cocowalk.net  og blev læsset af hos AVENTURA MALL, hvor der var lagt an til en 2 timers shopping, såfremt man havde rigeligt med penge. Den er USA´s næstmest besøgte mall med 28 mio. besøgende/år. Kører igennem LITTLE HAVANA, som er rig på latinamerikansk kultur, mad og musik.

Besøger ligeledes CORAL GABLES, kendt som "The City Beautiful" resp. "Bel Air", med den unikt kitschede Venetian Pool. www.coralgables.com


Mandag d. 20/10 - 23/10 2014

4. sejlplan: MIAMI - CARTAGENA/Kolumbien  

Afsejling kl. 17.00h - ankomst Cartagena kl. 07.00h LH , delvis skyet, 30 Gr.C.

Cartagena er på Unescos kulturarvsliste siden 1984. Byen blev grundlagt i 1533 og er dermed en af de ældste kolonibyer fra spaniernes tid ved magten. Vi har oplevet byen som en af de smukkeste og mest velbevarede af de gamle kolonibyer, som vi besøgte undervejs.Befolkningen kan lide at snakke med turister og er åbne og joviale.

Starter busturen med besøg af klosteret LA POPA, som ligger på toppen af en bakke med strålende udsigt over byen og som blev bygget i det 17.århundrede og viet til Nuestra Senora de la Candelaria- fungerer samtidig som kolonialmuseum. Et lille kapel indeholder en smuk træstatue af Jomfru Maria samt et guldlamineret hovedalter. Vi fortsætter ned i byen til den imponerende, rødlige militærfæstning San Felipe de Barajas, som vi af tidsmangel desværre ikke kunne se indenfor.

Vi vandrer rundt i Cartagenas gamle befæstede bydel Las Bovedas Artisan Center, til Plaza de Bolivar med hans statue. Besøger Inquisition Palace fra 1610, hvor munkene torturerede resp. hængte "hedningerne". 

Turen går herefter til San Pedro Kloster, herefter til Pierino Gallo indkøbscentre samt den nyere bydel Bocagrande.

Byen fremtræder skinnende rent på gaderne, ingen affald, løse paptallerkener eller papir.

 



Fredag, den 24/10 - 26/10 2014

5. sejlplan: CARTAGENA - PANAMA KANAL - PUNTARENAS (Costa Rica)

Vi afsejler kl. 15.00h LH fra Cartagena og anduver Cristobal Colon´s første sluse ved daggry den 24/10, et af turens helt store højdepunkter, som vi oplever i dagslys.

Mens vi passerer kanalens sluser, kan vi på helt tæt hold betragte den menneskelige og ingeniørmæssige præstation, som det tog over 30 år at færdiggøre. Hele dagen tager det at sejle gennem kanalen, som starter ved Cristobal Colon på kanalens østside og slutter ved Balboa i Stillehavet via store sluser, hvor små lokomotiver slæber skibet på plads.

Kl. 06.45 ankommer vi til Gatunsluserne og slusningen afsluttedes kl. 08.45h. Ved en temperatur af 30 Gr.C. sejler vi igennem den stor Gatunsø og når den vestlige Pedro Miguel sluse ved 13.05h, hvor slusningen varede 1 t. Kl. 14.40h nåede vi nr. 2 slusen Miraflores med 2 efterfølgende kamre, som vi passerede kl. 15.50h. Herefter sejlede vi under Amerika broen og nåede ud til Stillehavet kl. 16.50h med byen Balboa til BB. Sejlet distance i kanalen er ca. 47 sm. Slusens løftehøjde er total 26 mtr. og kanalen giver ca. 9000 mennesker arbejde.

Efter endnu en dag på havet når vi til Costa Rica´s kyst, byen Puntarena.

www.pancanal.com



Søndag, 26/10 2014

PUNTARENAS (Costa Rica), regnbyger, 27,5 gr.C, ankomst 07.00h - afsejling 18.00h

Stranden havde været hjemsøgt af en Hurrican ca. 2 uger før vor ankomst. (se foto) Byen har ellers en dejlig, afslappet stemning og en hyggelig havnepromenade, omgivet af en fantastisk natur. Den var landets vigtigste havn i den 19. århundrede, hvorfra kaffe, frugt og andre landbrugsprodukter fra provinsen blev udskibet.

Vores første busstop ind i landet er byen Palmares med rundgang i byen, byens park samt kirken.

Herefter køres til en kaffeplantage DOKA ESTATE, som ligger i en højde af 1350 mtr. og turen afsluttes hos en botanisk have LA GARITA samt en fuglehave med mange papagøjarter. 


    

 


Mandag d. 27/10 - Tirsdag d. 28/10 20014

Mandag d. 27/10: på søen, solskin, 29 Gr.C

Vi cruiser op langs Stillehavskysten i kølvandet på eventyreren, piraten og levemanden Sir Francis Drake, der i 1500-tallet var den første europæer, der så disse kyster.

Tirsdag d. 28/10: PUERTO CHIAPAS, Mexico, ankomst 08.00h - afsejling kl.16.00h LH 30 Gr.C. solskin

Vort første stop i dette enorme land Mexico. Puerto Chiapas er en relativ ny havn fra 2006 og ca. 30 min. kørsel fra byen TAPACHULA´s centrum.  Anløbshavnen er placeret nær grænsen til Guatemala og har en af de højeste BNP/indbygger i hele Mexico med et varmt og fugtigt tropisk klima.

Vores første busstop går til Maya´s boplads IZAPA fra ca. 1500 BC. Herefter til byens Arkeologiske Museum, hvor en Folkloregruppe opførte et danseskuspil - virkede meget styltet og uden empati.

Herefter gik det til byens centrum med larmende markeder, katolske kirker, guvernørpalads, utallige butikker, banan og tequila sælgere.

 






Onsdag, den 29/10 2014

HUATULCO (Havnen Santa Cruz) ankomst 08.00h - afgang kl. 16.00h LC, 31 Gr.C. sol

Huatulco trivedes som en havn under Hernán Cortés efter den spanske erobring af Mexico og tjente som et vigtigt udsigtspunkt for spanske galleoner og et distributions Center for forsyninger på Stillehavskysten.

Indtil begyndelsen af 1980erne var Santa Cruz et lille fiskeleje på kanten af Tehuantepec Golfen, omringet af junglen. Nu figurerer det som Nr. 1 ECO turisme resorts.

Området er fra Maj til Oktober regnfuld - resten af året regner det ikke !

Besøget starter med en tur i byen Piedra de Moros, hvor der holdes et foredrag om helseplanter og krydderier resp. hvilke sygdomme man dermed kan kurere. En traditionel måde om Tortillas og brødfremstilling overværes.

Næste stop er i byen Santa Maria og et besøg i kirken, bygget i den 17.århundrede. En kort afstikker tages til en smedje, som fremstiller værktøj af genbrugsmaterialer.

Herefter besøges et Oaxacan Bryggeri og får oplyst om diverse brug af "Maguey" planten.

Hele området udstråler landlig idyl.



Torsdag, den 30/10 - 31/10 2014

6. sejlplan: HUATULCO - PUERTO VALLARTA (Mexico)

Torsdag d. 30/10: på søen, delvis solskin, 29 Gr.C.

Fredag d. 31/10: PUERTO VALLARTA, ankomst kl. 08.00h - afsejling kl. 16.00h 32 Gr.C  

Byen betragtes som et af de mest romantiske områder i hele Mexico, Liz Taylor og Richard Burton slog sig ned og gemte sig for pressen. De gode strande, solen og de smukke omgivelser er dette turistmekkas hovedattraktion, som blev besøgt af 3,5 mio. turister årligt ved den store, bjergomkransede bugt Bahia de Banderas.

Her findes 350 forskellige fuglearter, 500 forskellige sommerfugle og der tales op til 50 forskellige dialekter resp.  kulturer.

Vi kører først ud til Hacienda Dona Engracia med tilhørende Tequila fabrik og præsenteres for en Mexican Fiesta (se videoclip).

Herefter står byturen på programmet, Plaza Principal, på dennes W-side ud mod bugten er der et lille amfiteater med fire buer, LOS ARCOS, byens vartegn. Her begynder strandpromenaden EL MALECÓN. Besøger MUSEO DEL CUALE med dets fine samling af keramik, stentøj og figurer fra de førspanske kulturer i Vestmexico samt kirken "Our Lady of Guadalupe", med en kopi kejseren Maximillians kone.

www.talavera-tile.com.mx


Lørdag, 1/11 2014

7. sejlplan: PUERTO VALLARTA - CABO SAN LUCAS, Mexico

Ankomst Cabo San Lucas kl. 07.00h (Tender) - afsejling kl. 14.00h,29 Gr.C., sol

Byen ligger på sydspidsen af den lange halvø Baja California i Den Californiske Golf. Siden 1980`erne er Cabo San Lucas blevet et populært sted for velbeslåede nordamerikanere, som bruger byen som weekend- og feriested. www.visitloscabos.org Vi kører med bussen først til en taverne med en betagende udsigt over bugten. Herefter går det til byen San José del Cabo. Det er uliderligt varmt. En Hurrican, som rasede 4 uger før vi ankom, ødelagte kystliggende hoteller og resorts, som nu er under opbygning igen. Her var opført kilometerlange mure for at holde indfødte ude fra skønne sandstrande resp. resorts.

Herefter besøges et lokalt glaspusteri.

Kirken i Cabo San Lucas blev midlertidigt omfunktioneret til en skole, idet skolen blev ødelagt under Hurricanen. Børnene lærte og havde bøgerne på flisegulvet.

Et kort kig ind til Rådhuset blev der også tid til.

Guiden sprang behændig et planlagte besøg af Old Opera House samt fri Tequila på en restaurant over !


 


Søndag 2/11 - 3/11

8. sejlplan: CABO SAN LUCAS - LOS ANGELES

Søndag: på søen langs Stillehavskyst, så en enkelt sydgående sejlbåd, 21 Gr.C., sol

Mandag 3/11: Ankomst LA kl. 08.00h 21 Gr.C. afmønstring

Los Angeles med sine ca. 292 solskinsdage om året har været en oplevelse for os. Busturen bringer os forbi byens highlights, d.v.s. LA Coliseum, University of CA, Museum of Natural History til byens centrum, hvor vi oplever OLVERA STREET, beliggende i DEN GAMLE BY EL PUEBLO. Her opstod LA i år ca. 1780. Her er der fyldt med boder og butikker, sælgende mexicansk kunsthåndværk og souvenirs. Kigger ind i AVILA ADOBE, den ældste eksisterende bygning fra 1818.

Herefter går det til verdensberømte SUNSET BOULEVARD, hvor film- og rockstjerner hænger ud. www.downtownla.com / www.discoverlosangeles.com

Ser CHINESE THEATER, foran bygningen tumler sig "look-alikes, som mod drikkepenge lader sig fotograferer sammen med turister. På HOLLYWOOD BOULEVARDEN findes utallige yndlingsskuespillere på en af de bronzestjerner, der er nedlagt i fortovet i en strækning over 4 km !

Nu går det til FARMERS MARKET og THE GROVE www.wholefoodsmarket.com  LA´s bedste shoppingoplevelse, vartegn er et hvidt, firkantet urtårn. Market blev opstartet i 1934 af 18 landmænd.

LA er vor slutdestination, hvorefter vi kørte til vort hotel og efter en enkelt overnatning fløj med NZA via Heathrow til København.

REJSENS FACIT:

- rejsens oplevelser var hele turen værd

- vores rejsearrangør TopTours var ikke særligt serviceminded for at få turen arrangeret

- Norwegian Cruising Line har intet med Norge at gøre, er et rent USA Company og selv om at flertallet af turister på skibet var europæiske turister er alle events, aftenforstillinger og oplysninger igennem højtalere hovedsagelig møntet på USA-style of life. Sammenlignet var serviceniveauet på det konkurrerende Rederiskib Celebrity (Infinity) langt højere end på NCL.